Billeder

sidst opdateret 7.12.2024

Alt det officielle
Alt om racen
Farver
Alt om arrangementer
Salg
Billeder
Medlemssider
Forside
14.9.2024 - Hønsedag i Flakkebjerg
Efter en veloverstået fælles hønsedag lørdag den 14. september i Flakkebjerg ved Slagelse, hvor Lone og Filip Sebastian bød os indenfor til en fantastisk hønsedag og et dejligt sted de bor med fantastiske faciliteter. Vores årlige hønsedag blev afholdt som sædvanlig af Barnevelder- og Maranklubben, men i år for første gang var også Brahmaklubben med, da jeg har fået en formandspost mere og dejligt at slå det sammen til et fantastisk specialklub arrangement. Dommerne på dagen var Lars Moos til Brahma og Filip Sebastian tog sig af Barnevelder og Maranerne.
Der mødte ca. 60 dyr op til dagen. Vi fik rigtig hygget os og noget rigtig god hønsesnak på kryds og tværs med alle deltagere.  Det er altid virkelig lærerigt at deltage og kan kun anbefales. Vi har hygget os med noget dejlig mad og eftermiddagskaffe til afslutning. Stort tak til værterne Lone og Filip samt til dommer Lars Moos og Karl Bruun for at stå for udstillingsburene. Til slut tak for et godt samarbejde imellem alle specialklubberne og deltagerne. Sammen står vi stærke!
Vi ses til næste hønsedag i 2025 i Jylland!


 

19.7.2024 - Klubdag i Vejrup
Brahmaklubben har fornylig haft et åbent hus arrangement hos Kennet Møller. Vi diskuterede avl og alt der er i forbindelse med det og havde inviteret Per Moeskjær for at fortælle om hans viden omkring avl. Virkelig en spændende dag med en masse debat og snak omkring næsten alt. Vi startede dagen med et rundstykke og afsluttede med en omgang grillmad og sikke heldige vi var med vejret! Jeg vil gerne sige, på bestyrelses vegne stort tak til alle dem der deltog og ikke mindst til Kennet for hans gæstfrihed.


11.2.2023 - Klubdag hos Kennet Møller i Vejrup

Der blev slået to høns med et smæk, da der blev inviteret til både hønsedag og generalforsamling hos Kennet, som havde dækket fint op i sit store, lyse maskinhus, som rummer hønsestalden. Dommer Bjarne Madsen kom og gennemgik grundigt flere høns og haner af racen, hvor de deltagende fik et rigtigt fint indblik i de forskellige hovedpunkter og hvordan standarten skal og kan tolkes, når man står med sine avlsdyr i hænderne. Der blev snakket fjerstruktur og -kvalitet, farver, aftegn, løbsfarve og de forskellige fjers betegnelser, og Bjarne svarede tålmodigt på alle spørgsmål. Det var en både hyggelig og lærerig dag, som blev afsluttet med lækre grillpølser og salater. Tak til Kennet for at lægge så meget god forberedelse i arrangementet, og til Bjarne for at dele sin viden med os!